Svæveflyvning i Tocumwal: En fantastisk udflugt

Birgitte skriver. Torsdag d. 6. marts 2014:

I Tocumwal bor vi hos Valda og Kevin, som har et dejligt hus tæt på flyvepladsen. Vi har for lang tid siden inviteret dem på en flyvetur i Julie. Valda sagde straks ”ja tak”, hvorimod Kevin ”foretrækker at have begge ben på jorden”.

Sidste torsdag fortalte vi dem, at det skulle være denne dag, Valda skulle have sin flyvetur.

Da de kom ud på flyvepladsen, trak jeg Kevin lidt til side og sagde til ham, at hvis han havde mod på det, syntes jeg, at han også skulle tage en tur. For ”Valda vil fortælle til alle, hvordan det er at svæveflyve. Hvis du, Kevin, også får en tur, kan du også fortælle, hvordan det var, da du fløj”.

Da Jørgen var på medvind til landing med Valda, kaldte jeg ham derfor på radioen og bad ham lande på startstedet, da Kevin gerne ville have en tur.

Jeg har bedt Valda om at skrive lidt:

Valda skriver:

Jorgen and Birgitte from Denmark (a couple that we met last year) had kindly invited us to go gliding in their beautiful glider.

It is the most elegent and sleek glider, (complete with a motor. Therefore not requiring the tow plane that other gliders need), that we have ever seen. We can understand why they are so proud of the plane. It is just amazing!

Thursday the 27^th February commenced with a clear sky and we were told by our friends that it was a great day to experience the gliding trip that we were promised.

We drove out to the airport and were soon on our way driving to the runway to take off., which was indeed smooth and after getting at the correct required height Jorgen cut the motor and off we were gliding as smooth and exciting as one could hope for.

After a wonderful time of flying, Jorgen asked me if I wanted to see anything in particular. I said no I was just enjoying everything I was seeing.

He then flew over our home, moved around the area. Then asked me if I wanted to fly fast. Of course I said YES. He then proceeded to increase the speed to 220 km per hour for a couple of minutes. It was SO GREAT.

We then landed super smooth and it was an experience that I will never forget.

Kevin then had his turn. He was as thrilled as I was to firstly go gliding, and secondly in such a beautiful glider.

We left the airport feeling eternally grateful to this charming friendly couple for their kindness and generosity.

Of course in the next few days the story will be told any chance we both get,

Jørgen skriver:

Mandag d. 3. marts 2014 havde jeg inviteret Ingo Renner med på en flyvetur i Arcussen.

Man venter også i Tocumwal

Dagen startede med blå himmel, men efter frokost poppede de første cumulusser, og vi startede kl. 13.30
med en del cumulusser på himlen.

Vejret så fint ud mod sydøst – ned mod bjergene, og Ingo forslog, at vi fløj ned til hans favorit område omkring Mt. Beauty.

Skybasen faldt lidt på vejen, men steg igen inde over bjergene, så vi havde god arbejdshøjde, og vi nød begge den fine udsigt.

Vi fløj tilbage mod Tocumwal, og vejret var stadigvæk fint, så vi fortsatte 55 km mod vest og kom tilbage til Tocumwal i fin stil med tilbagelagt distance på 530 km.

Ingo nød utrolig meget at flyve Arcussen, og jeg kunne beundre hans sublime evne til at flyve termik og vælge rute. Det er ikke for ingenting, at han er 4 gange verdensmester og 19 gange australsk mester.

Vi gentager succesen næste år, har vi aftalt.

Og nu til noget helt andet:

I tirsdags havde vi en sjov oplevelse, da en Laughing Kookaburra (latterfugl) landede på stakittet ved Valda og Kevins hus. Det er en unge, som er vant til at komme og blive fodret med råt kød.

Jørgen fik nogle fine billeder af den flotte fugl. Som man kan se, er den i familie med isfuglen, som vi kender fra Danmark (herude hedder isfuglen ”King Fisher”)

Samme dag, som vi så latterfuglen i haven, havde vi en dejlig flyvetur i Julie.

Det er ved at være efterår herude, så termikken starter sent og slutter tidligt.

Vi tog på flyvepladsen efter frokost, da termikken startede. Der var ikke andre derude, så vi havde det hele for os selv.

Skybasen var i 1500 meter, da vi startede, og vi tøffede mod øst langs Murray River. Vi skulle bare have en hyggelig tur, så det var uden hastværk. Vi fløj over Corowa, hvorfra vi tidligere har fløjet, og derfra fløj vi mod nord.

Basen hævede sig i løbet af eftermiddagen, og ved 16-tiden kunne vi komme i 2000 meter, og der var masser af cumulus og et par mark afbrændinger.

120 km nord for Corowa besluttede vi at vende næsen hjemad, for vi kunne se voldsomme regnbyger vest for Tocumwal.

Heldigvis var der termik hele vejen hjem, så vi var tilbage uden sved på panden ved 18-tiden, men vi nåede ikke at sætte overtræk på flyet, inden regnen kom. Det måtte Jørgen ud at gøre efter aftensmaden.

En stille onsdag

Onsdag d. 5. marts valgte vi at køre en tur i stedet for at flyve.

Det var ganske vist rigtig godt flyvevejr, men vi synes, vi skal nå at se bare en lille smule, inden vi skal tilbage til Danmark.

Vi valgte at køre ”bagvejen til Echua”. En grusvej 5 km nord for Murray River – langs med floden. Men da vi nåede et stykke ud, fandt jeg ud af, at vi kunne køre ned til floden inde i et natur reservat.

Og det fortrød vi bestemt ikke!

Vi kunne kun køre på skovvejen, fordi det har været tørt længe. Der var dybe hjulspor, og hvis det havde været vådt, havde vores bil ikke kunnet klare at køre der.

Vi kom ned til floden, og der var helt stille. Eller, det vil sige: Der var overhovedet ingen menneske skabte lyde. Kun lyde fra fugle og cikader samt fra fisk, der sprang op efter insekter.