500 km ud/hjem med 129 km/t

Birgitte skriver. Torsdag d. 27. februar 2014

Mandag d. 24. februar 2014 blev nok den sidste dag i denne sæson, hvor der ville være mulighed for at lave Danmarksrekorder, for dagene er ikke så lange, som de har været, og temperaturerne er heller ikke helt så høje mere (heldigvis?)

Ved morgenens gennemgang af rekordlisten faldt valget derfor på Ole Arndt og Jøns' hastighedsrekord på 500 km ud/hjem med 119,7 km/t. Vejrudsigten lovede godt vejr mod vest og mod nord, selvom basen "kun" ville blive ca. 9000' og termikken omkring 3 m/sek.

Jørgen tog på flyvepladsen om formiddagen, hvor det ikke var så varmt. Han tankede benzin og 80 liter vand. Så var Julie på max. vægt: 800 kg. Vi valgte at lægge opgaven mod vest-nordvest. Vinden ville være svag, så den behøvede vi ikke at bekymre os om.

Vi tog ud på flyvepladsen efter frokost, hoppede i cockpittet og startede kl. 13.30. De første cumulusser startede samtidig med os, så det passede fint. Vi tærsklede ud i 1400 meter kl. 14 og satte kursen mod vendepunktet. Termikken var som forventet, og det gik i fin stil mod vest.

Deniliquin - en storby 55 km nordvest for Tocumwal

Den første time fløj vi 140 km, men senere var termikken ikke så god, så vores gennemsnitshastighed den næste time var kun 105 km/t. Heller ikke den næste times tid bød på kraftig termik, men efter 3 timers flyvning var vores hastighed på 122 km/t og vi fortsatte hjemad med McCready 1 og 145 km/t.

Vi var hjemme i 700 meter, så vi kunne godt have fløjet lidt hurtigere, men det var der jo ingen grund til.

I søndags stod vi op til en lidt træls mail fra Rasmus: At han have fået besked fra Peter Toft, at vi har haft indbrud i hytten på Arnborg. Jørgen kontaktede Gumme, som ringede til Jannie, der bor på pladsen. Hun inspicerede huset og fandt, at der ikke var rodet rundt i noget, og at der tilsyneladende heller ikke er stjålet noget.           

                                          

Hun fortalte, at der har været lignende indbrud for et par måneder siden, og at politiets teori er, at det er  drengestreger. Nu håber vi, at de bliver fanget på video overvågningen, hvis de kommer igen.

Jannie har været en stor hjælp. Hun har fjernet glasskår og støvsuget. Hun har anmeldt indbruddet til politiet, og hun har blændet ruden af.

 TUSINDE TAK FOR HJÆLPEN, JANNIE - og tak for hjælpen til Peter Toft, til Rasmus og til Gumme.


Den varmeste del af sæsonen er slut nu. Men I skal alligevel ikke snydes for et par sommerbilleder

 I dag, torsdag, har Jørgen fløjet et par passagerstarter med Valda og Kevin, som ejer det hus, vi bor i. De var meget begejstrede, og jeg håber, jeg kan lokke Valda til at skrive lidt om turen her på bloggen.

                                        
 

Summary	Thu Feb 27		Fri Feb 28		Sat Mar 1		Sun Mar 2		Mon Mar 3		Tue Mar 4		Wed Mar 5
	Sunny		Thunder- storms		Showers		Mostly sunny		Mostly sunny		Mostly sunny		Showers
Maximum	29°C		28°C		28°C		31°C		32°C		33°C		30°C
Minimum	11°C		14°C		16°C		15°C		17°C		18°C		18°C

Verdensberømte i Tocumwal

Birgitte skriver. Søndag d. 16. februar 2014

Det var så ikke lige den lokale uge-avis, vi blev interviewet til, men derimod en stor betalings avis med et meget stort opland.

The Article in the Newspaper

Klik for at læse -

 

Tilføj billedtekst

I går,lørdag d. 14. februar, kørte vi ned til Glenda og Neil, hvor Roger bor. Vi medbragte vores fødselsdagsgave til ham: En model af en Arcus. Roger tager til Mt. Beauty i dag, søndag, så vi var nødt til at give ham fødselsdagsgaven lidt på forskud.

At dømme på hans ansigtsudtryk blev han meget glad over gaven. Men der findes heller ikke dens lige i hele Australien.

 

I dag, søndag, har Jørgen og Pepe hjulpet Roger med at skille hans fly ad, og han – Roger – kører til Mt. Beauty for at deltage i et uge kursus i bjergflyvning.

Sidste år var Jørgen og jeg også i Mt. Beauty, men vi har kun været i Tocumwal i 3 uger, og vi har ikke lyst til at flytte igen.

Vi overvejer, hvornår vi skal tage til Danmark. Det er rigtig dejligt at være her, men vi savner vores venner og familie derhjemme. Dejligt, at det er to gode ting, vi skal vælge imellem.

Det har ikke været super flyvevejr i en uges tid, men nu er det klaret fint op, og vi forventer at flyve de næste par dage.

Mange hilsener - også fra Jørgen

Birgitte

5 nye Danmarksrekorder - og besøg fra Danmark

Birgitte skriver. Torsdag d. 13. februar 2014:

For knapt 3 uger siden ankom vi til Tocumwal efter næsten 3 måneder i Stonefield.

Og vi nyder at være her. Vi har lejet et lille hus og vi er medlem af Southern Riverina Gliding Club i Tocumwal, hvor tidligere verdensmester, Ingo Renner, er chefinstruktør.

Alle er venlige og imødekommende, og VBJ står godt og sikkert på pladsen.

Vi har haft nogle gode flyvninger, og det er nemt at flyve her, for der er god termik, men også gode udelandingsmuligheder.

I lørdags skulle vi få 43 grader over et stort område, og det gav mulighed for en stor trekant. Vi deklarerede 760 km FAI trekant og startede kl. 13.
 

Inden vi tærsklede ud, så vi en stor støvsky gå til vejrs lidt ude på ruten, så vi tærsklede i 1010 meter og satte kursen direkte mod den synlige boble. Den gav 3,5 m/sek til 2300 meter – en god begyndelse.

Jørgens udsigt i 4000 meters højde

 


Herfra fløj vi mod nordvest med vinden stik imod. Vi kunne se skyer ca. 100 km fremme, men efterhånden som vi nærmede os, fordampede de for næsen af os. Senere blev det dog bedre, og vi havde skytermik på hele resten af turen. 3-4 m/sek til 4500 meter.

Robinvale

Første ben på 235 km fløj vi med 114,5 km/t, men med 20 km/t modvind, var vi optimistiske, for den gældende rekord på 750 km er på 117 km/t. Andet ben var kort, 202 km, så det tog kun 1,5 time, og herfra og hjem gik det fint, for nu havde vi medvind og kunne komme i over 4000 meter.

Vi besluttede en høj hjemtærskling, for på turen blev vi opmærksomme på, at vi måske kunne slå den eksisterende rekord på fri distance trekant også. Vi var således hjemme over pladsen i 1700 meter og fortsatte mod syd med McCready 1. 

Da vi landede efter en flyvetur på 6½ time, havde vi lavet en FAI trekant på 810 km.

Derfor har vi anmeldt følgende Danmarksrekord-forsøg for 2-sædet svævefly, max. 20 meter spændvidde:

1.       Deklareret distance trekant, 760 km

2.       Fri distance trekant, 810 km

3.       Deklareret distance, max. 3 vendepunkter, 760 km

4.       Hastighedsrekord, 500 km trekant. 133 km/t

5.       Hastighedsrekord, 750 km trekant, 133 km/t

Ingo Renner og Judy lykønsker

Vores 810 km trekant - på et Danmarkskort

I søndags var vi til middag hos Judy og Ingo Renner. Imens vi var der, kom der besked om, at der var en bush fire 50 km fra os i retning mod sydvest. Og det var sydvesten vind, så vi var nervøse for, om ilden ville komme til Tocumwal. De næste par dage kunne vi lufte røg, og sigtbarheden var ringe, men ilden bredte sig heldigvis ikke i vores retning. Det er altså smadder uhyggeligt med de brande så tæt på.

Mandag var vi til middag hos Glenda og Neil, hvor også Roger bor til leje på deres bed and breakfast. Det var selvfølgelig også rigtig hyggeligt, men vi har ikke har flyvevejr de seneste par dage.

Tirsdag eftermiddag kom Thomas Grove fra Herning Svæveflyveklub til Tocumwal sammen med hans kone, Helle. De bliver her et par dage. I går fløj Thomas og Jørgen en tur mod nord. Det var godt nok varmt, men termikken var ikke så god, så det ”kun” til 165 mod nord, inden de vendte om. 

http://share.findmespot.com/shared/faces/viewspots.jsp?glId=0fl4Sv5WPXACujdCAzPQP7UT1LkHFGAX

De næste par dage byder ikke på flyvevejr, men til gengæld er vi lige blevet interviewet til den lokale uge-avis. Jeg skriver lidt om det om et par dage

Mange hilsener

Birgitte

Vel ankommet til Tocumwal, New South Wales

Efter vore oplevelser og erfaringer i Stonefield og Angaston har vi valgt at lave en ny blog her fra Tocumwal.



Birgitte skriver. Tirsdag d. 4. februar 2014:

SÅ er vi kommet til Tocumwal på grænsen imellem New South Wales og Victoria. På den nordlige bred af Murray River. 

Vi kørte fra Stonefield mandag morgen i sidste uge og havde forventet at ankomme til Tocumwal i løbet af aftenen, men med en stor trailer og en tungt læsset bil kunne vi ikke køre ret stærkt. Det var meget varmt, over 40 grader, og da vi var nået lidt over halvvejs, var klokken 15, og vi valgte at overnatte på et motel i Robinvale.

Tidligt næste dag kørte vi videre, og vi ankom til Tocumwal midt på eftermiddagen, tirsdag d. 28. januar.

Vi parkerede VBJ på flyvepladsen og fortsatte til Valda og Kevins hus, hvor vi bor nu. De byggede for mange år siden et lille sommerhus på en stor grund, og da de gik på pension, valgte de at bygge et helårshus på grunden og flytte hertil permanent. Det nyder vi godt af, og vi lejer deres sommerhus.

På flyvepladsen blev vi modtaget med megen venlighed af bl.a. tidligere verdensmester Ingo Renner og hans kone, Judy. Som altid føler man sig velkommen, når man kommer til Southern Riverina Gliding Club, SRGC. Der er både hangar og klubhus – og så er der næsten intet støv. 

 

De første par dage brugte vi til at komme i orden og til at få gjort Arcussen klar. Vi har haft hedebølge, siden vi ankom. Over 40 grader hver dag.

I onsdags fik vi besøg af Pia og Jan, som vi lærte at kende i Stonefield, da de arbejdede dér som hjælpere på flyvepladsen. De er på rundtur i det sydøstlige hjørne af Australien, og vi havde aftalt, at hvis de lagde deres vej forbi Tocumwal, kunne Jan få et par flyveture i VBJ.

 

Torsdag og fredag fløj Jan sammen med Jørgen, og Pia og jeg var hjemme i huset i air condition. Jan og Pia har indrettet deres bil, så de kan overnatte i den, men lige nu er det alt for varmt, så de havde slået telt op nede ved floden (vi har for øvrigt købt deres bil, så vi har en lidt større bil til næste sæson, da det kniber lidt for vores Daewoo at trække Arcussen) Pia og Jan efterlader den hos Harry og Wendy i Sydney, når de tager hjem til Tyskland til april).

I lørdags fløj Jørgen og jeg en tur. Det var så dejligt at se New South Wales fra luften igen. Der er udelandings muligheder overalt, termikken var god, og vi kunne komme i over 4000 meter, hvor der var dejlig køligt. Pia og Jan havde lavet aftensmad, da vi landede 

I søndags var det 43 grader, så jeg valgte at blive i aircondition og lave blog. Det var Jan ikke ked af, for så kunne han få forsædet i VBJ.

 

 

Pia og Jan fortsatte deres rejse i dag, tirsdag, men til gengæld er Neil og Glenda hér, så dem skal vi snart besøge. Og Roger er lige landet med sin Arcus. Det skal nok blive hyggeligt.

Mange hilsener

Birgitte